Den 9. koncert i Sorø Internationale Musikfestival finder sted i haven på Tersløsegaard, hvor du kan opleve Goldberg-variationerne spillet af Van der Pals Trio. Det sker søndag den 29. august kl. 14.30.
Billetpris 150 kr. Børn og Unge under 18 år gratis. Bestil billetter her.
Trioen er en del af Van der Pals Quartet og spiller Sitkovetskys arrangement af J.S. Bachs Goldberg-variationer.
Musikerne kender hinanden fra Helsingborg Symfoniorkester, hvor Gordan Trajkovic, violin og Markus Falkbring, bratsch begge er koncertmestre på hver deres instrument.
Tobias van der Pals er en fremtrædende skandinavisk cellist og har en omfattende international karriere som solist, kammermusiker og indspilningskunstner.
Koncerten er en del af Holbergdagen, som begynder kl. 14.30 med prisoverrækkelse af årets Holberg-Medalje som går til forsker, forfatter og foredragsholder Birgitte Possing. Gennem sin forskning og sit forfatterskab har hun stillet skarpt på kvinders rolle i historien, kulturen og samfundet. Nu hædres hun med årets Holbergmedalje. Med medaljen følger 75.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Herefter vil koncerten begynde udendørs i haven.