Ny plakat med hele 2017-programmet på Tersløsegård kan rekvireres kvit og frit (så længe oplag haves!)
Tersløsegaards sæsonprogram 2017 er netop udkommet på en flot plakat med billeder og oplysning om sommerens arrangementer på Ludvig Holberg Museet. Programmet indledes mandag den 5. juni og fortsætter med nye arrangementer hver anden uge til og med søndag den 10. september.
Plakaten vil museet naturligvis gerne have slået op viden om. Derfor tilbydes den kvit og frit leveret. Bare skriv en mail med navn og postadresse til post@tersloesegaard.dk , så sender de en plakat (tilbud gældende i Danmark og Norge, så længe oplag haves). Formatet er A2 (420 x 594 mm).
Programmet er også tilgængeligt på www.tersloesegaard.dk. Plads til arrangementerne kan reserveres på post@tersloesegaard.dk eller tlf. 7446 6770. Mange af dem finder sted i den store Holberghave, hvor der er god plads, men enkelte arrangementer er programsat indendøre i Holbergs stuer, og der er pladsen begrænset til 45 tilskuere.
Holberg Museet med den faste udstilling er åbent hver lørdag og søndag kl. 12-16 fra den 10. juni til og med den 10. september. Der kan desuden ved henvendelse til foreviseren ( post@tersloesegaard.dk eller tlf. 7446 6770) aftales besøg for grupper på andre tidspunkter.