Nu har du en unik mulighed for at blive kontorelev hos en af landets største fødevareleverandører. Hørkram Foodservice A/S søger nemlig en kontorelev med speciale i administration til ansættelse 1. september 2019.
Hvad kan Hørkram tilbyde:
– En elevplads i en stor virksomhed i positiv udvikling
– Gode og engagerede kolleger, som lægger stor vægt på en venlig omgangstone og god service
– En grundig og afvekslende uddannelse, hvor du kommer rundt i fire af deres afdelinger: Ordrekontor, central-indkøb, disponering og bogholderi
– Spændende administrative opgaver, der vil variere alt efter afdeling
– Mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer
Dit elevforløb skifter mellem ophold på skole og hos Hørkram.
Du har en af følgende uddannelser:
– EUX Business med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer
– STX, HF, HTX inkl. 10 ugers HGS eller EUS forløb
– HHX inkl. 5 ugers grundforløb
– HG (grundforløb fra handelsskolen) med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer bestået før den 1. august 2015.
Du er den rette, hvis du:
– Er ansvarsbevidst
– Er engageret
– Har flair for IT, Microsoft Office-pakken og mod på at lære nye IT-programmer
– Har lyst til udfordringer
– Er udadvendt og serviceminded
– Kan begå dig på engelsk – både i tale og på skrift
– Har måske kendskab til tysk (ikke en nødvendighed)
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Heidi Riismøller på tlf. 57870472.
Opret din ansøgning senest den 14. marts sammen med dit CV og en kopi af dine eksamenspapirer eller standpunktskarakterer.