PRESSEMEDDELELSE

”En hjertestarter kommer til Sorø bymidte på mandag”

Sorø Spare- og Laanekasses Fond er, med baggrund i den kendsgerning at 3.500 mennesker hvert år rammes pludseligt og uventet af hjertestop i det frie rum og med ønsket om at gøre det muligt for forbipasserende at yde aktiv førstehjælp, give hjertemassage og forsøge genoplivning ved hjælp af hjertestarter, den glade giver af en hjertestarter til Sorø Midtby og kursus for 12 personer.

Kursuspladserne er revet væk! Kursisterne kommer fra butikslivet, forskellige pengeinstitutter og institutioner i bymidten.

Hjertestarteren sidder et synligt og tilgængelig sted, nemlig i Holberg Arkaden – lige indenfor det dobbelte dørparti ved Storgade. Hjertestarteren sidder på den nordlige væg ind mod Sydbank, og der er tydelig skiltning til den. Den er opsat i tæt samarbejde med Arkadeforeningen ved Frisør Bettina Nielsen.

For at skabe størst mulig tryghed omkring hjertestarteren gennemføres kursus i livreddende førstehjælp og brug af hjertestarter ved Hjerteforeningen med instruktør Hanne Balle fra Region Sjælland. Kurset afvikles mandag den 23. maj kl. 9.30 – 12.30 i den lokale Danske Bank.

Det er Fondens håb, at bymidten tager hjertestarteren til hjertet! Værner om den og passer på den, således at den altid vil være funktionsdygtig og klar til at tage ned og bringe til en person som har fået hjertestop!


Danske Bank i Sorø