På det seneste pressemøde præsenterede en samlet regering og opposition en ny hjælpepakke for danske virksomheder – især de mindre og solo-selvstændige bliver nu tilgodeset, oplyser Sorø Erhverv.
Med en hjælpepakke på anslået 40 mia. kr. samt et større milliard beløb til statsgaranterede låneordninger, er der nu igen hjælp på vej til erhvervslivet. Blandt disse er ”kompensation for selvstændige”, ”lønkompensation”, ”kompensation for virksomhedens faste udgifter” og ”garanti for nye lån”. Der er således nu også åbnet op for hjælp til alle I solo-selvstændige og mindre selvstændige virksomheder vi har i Sorø Kommune.
For information om de enkelte ordninger – se link til fakta ark nederst i denne mail, hvor du også finder telefonnummer til hotline, hvor du kan få hjælp til at komme videre til rette myndigheder.
Husk i øvrigt, at selv om vi i Sorø Erhverv er sendt hjem for at arbejde – så er vi ikke længere væk end en mail eller et telefonopkald ligesom vi også står til rådighed ved virtuelle møder . Også Jobcenter Sorø står naturligvis til rådighed. De kan fanges på 57 87 60 00.
For yderligere information – se fakta-ark om de enkelte tiltag:https://em.dk/media/13491/faktaark_hjaelpepakke-til-dansk-oekononi.pdf
Desuden vil de enkelte tiltag løbende blive opdateret på hjemmesiden www.virksomhedsguiden.dk