Det er endnu engang blevet tid til at ’teste’, og denne gang skal det handle om destinationer at tage til fodbold i Europa. Vi kigger på nogle af de absolut bedste steder at rejse hen, hvis du vil opleve topfodbold på nær hold. Det er typisk ture, man meget sent glemmer.

Hvis du er sportsfanatiker, og du bare ikke kan få nok af at læse nyheder om transfers, resultater, spillere og andet, så er du nok også vild med tanken om at rejse ud i Europe for at se live fodbold. Men hvor skal man så tage hen for at få den bedste oplevelse? Vi kigger på nogle af de bedste bud.

London
Den absolutte vinder finder vi selvfølgelig i Englands hovedstad, og det skyldes primært, at der er så mange gode stadions at tage til fodbold på. London er suverænt Europas største by, men det er også den mest spektakulære, når det kommer til fodbold. Chelsea, Arsenal, Tottenham, West Ham, Crystal Palace og Fulham er bare nogle af de få store klubber, som hører hjemme i London, og derfor er der rig mulighed for at finde en kamp, hvis man tager derover på en helt normal weekend.

Fodboldbilletter i verdens mest populære liga er eftertragtede. Pressefoto.

Ofte skal man dog bestille billetter i forvejen, da fodboldbilletter i verdens mest populære liga er eftertragtede. Det er dog langt fra umuligt, hvis man bare er ude et par uger før, og man kan typisk finde noget gennem de officielle fangrupper.

Det er værd at nævne, at London ikke kun rummer topfodbold, for hvis man vil opleve stemningen fra de klassiske engelske fans, så er det faktisk ofte lige så specielt at komme til kamp i en af de næste rækker. Her er stadions også ofte fyldt helt op, og lydniveauet er bestemt ikke ringere af at stadion måske også er mindre og mere intimt. Og så er passionen for spillet også helt den samme.

Liverpool
Tager vi et par timer væk fra London, finder vi Liverpool, som også er en af de mest berømte fodboldbyer. Selvom Everton også gør det hæderligt, må man sige, at det er de røde bysbørn fra Liverpool FC, som har de fleste fans, og som nok også har den mest fantastiske atmosfære. I øjeblikket går det ovenikøbet rigtig godt for Liverpool, hvilket ikke gør det mindre sjovt at komme til fodbold der.

Dortmund
Også hos vores naboer mod syd er der rigtig fed fodbold at finde, og det tyske tophold fra Dortmund råder over en af verdens mest spektakulære hjemmebaner, hvor fansene er berømte for deres fantastiske støtte – særligt tribunen bag det ene mål, som bliver kaldt ’muren’.

Madrid
Tager du lidt længere sydpå finder du selveste Santiago Bernabeu i Madrid. Stemningen er måske ikke så højlydt som i England, men der er noget helt unikt ved at træde ind på det enorme og velstrukturerede stadion i den spanske hovedstad. Det er samtidig her, verdens klart mest vindende klub Real Madrid spiller deres hjemmekampe, hvilket ikke gør oplevelsen mindre.