Bedemand Annette Bøgh har lige skiftet vinduesudstillingen, hvor de har valgt at have fokus på ”Min Sidste Vilje” og ”Elysium”.
Vi ved alle der er en dag, hvor vi skal herfra. Men har du taget stilling til hvordan, du ønsker at din bisættelse eller begravelse skal foregå. Det kan være der er et særligt billede, tøj, smykker eller andet du ønsker skal med dig i kisten. Du kan også have et særligt ønske til valg af salmer, sang og blomster som skal benyttes. Vi er heldigvis blevet bedre til at snakke om døden med vores nærmeste, men det er så ærgerligt i de situationer hvor der er nogle særlige ønsker, og det ikke er blevet sagt eller skrevet ned.
Det er vores erfaring at det er en stor hjælp til de efterladte, når der er blevet skrevet noget konkret ned. Heldigvis kommer der mange ind til os, for at hente ”Min Sidste Vilje”. Husk vi hjælper dig gerne med at udfylde ”Min Sidste Vilje” enten hjemme hos dig eller i vores forretning på Storgade 35D. Det er selvfølgelig en service vi tilbyder uden beregning. Kom endelig ind til os eller ring for at lave en aftale.
I forlængelse af ”Min Sidste Vilje” findes ”Elysium”, som er en begravelsesopsparing. Her kan du sætte op til kr. 35.000 ind, som kan bruges til din begravelse eller bisættelse. En af fordelene ved ”Elysium” er, det opsparede beløb holdes udenfor din formue, når boet skal opføres. Dette kan have indflydelse på beløbsstørrelsen i forhold til begravelseshjælp.
Til marts vil vi have en speciel kunstner malet kiste udstillet i vores forretningsvinduer, vi vil gerne vise et anderledes bud på hvordan en kiste kan se ud. Der kommer nærmere beskrivelse herom inden kisten udstilles.