Hanne Boel har samlet et nyt hold af musikere: Krister Jonsson, Rune Kjeldsen, Thomas Vang og Mads Forsby. Fredag den 15. november giver holdet koncert på Kulturcafé Ludvig.

Der vil være genhør med kendte numre samt nyfortolkninger af Hannes egne sange og andre sange, som står hendes hjerte nær.

Sangerinden dækker en bred vifte af genrer, soul, gospel, rock og jazz, og har gennem sin lange karriere solgt over 2.5 millioner plader. Hun brød igennem i 1980erne med funk bandet Blast. Albummet Dark Passion fra 1990 vandt fire Danish Music Awards, bl.a. for årets hit I Wanna Make Love to You.

 

Hanne Boel
Hanne Boel