I denne uge får butikkerne i Sorø Kommune besøg af Cowi, som er i gang med at analysere handelslivet.
For at give detailhandlen og bylivet de bedst mulige rammer for udvikling, har Sorø Kommune valgt at gennemføre en analyse af handelslivet i hele kommunen.
Analysen omfatter bl.a. indsamling af forskellige oplysninger fra alle detailhandlere samt en kortlægning af f.eks. restauranter, frisører, læger og kulturelle tilbud i bymidterne i Sorø, Stenlille, Dianalund og Ruds Vedby.
Analysen skal bl.a. anvendes i forbindelse med den fremtidige kommuneplanlægning.
