Kongsgaarden i Vester Broby fejrer Håndarbejdets Dag torsdag den 7. november kl. 16-20.
I år vil der være 20 stande, hvor der arbejdes med halmbinding, pileflet, filt, vævning, maling på glas og meget mere.
Der er også en strikkecafé, hvor man er meget velkommen til at slå sig ned med sit eget strikketøj.
En knivmager tager udstyr med, så publikum kan få slebet medbragte knive og sakse (transport af kniv til og fra slibning er lovlig).
Årets tema er klokkestrenge, og Kongsgaarden låner meget gerne klokkestrenge til dagens udstilling. De tager imod den 6. november kl. 14-16 og den 7. fra kl. 12.
Der er gratid adgang. Man kan købe kaffe/the, kage og en let anretning.