Frivilligcenter Sorø meddeler, at myndighedernes seneste corona-restriktioner betyder, at de fleste indendørs forenings-aktiviteter lukkes foreløbig frem til den 3. januar 2021.

Men
• sociale tilbud/aktiviteter med socialt udsatte mennesker som målgruppe, fx selvhjælpsgrupper, må fortsat foregå indendørs med max 10 personer ad gangen
• der kan holdes indendørs julearrangementer med op til 50 personer for hjemløse og udsatte ensomme mennesker i dagene 20.-25. december 2020
• og det er fortsat tilladt at mødes 10 personer udendørs i den gruppe man plejer at mødes med, fx gå-fællesskaber

I forhold til Frivilligcentret betyder restriktionerne, at I ikke kan møde fysisk op i deres lokaler. Desuden kan de ikke printe/kopiere for deres medlemmer, tømme deres postkasse, holde fx bestyrelsesmøder i Frivilligcentret mv..

Men de arbejder hjemmefra, og I kan fortsat træffe dem på
• e-mail: info@frivilligcenter-soroe.dk
• telefon: 51359276 / 29417092
• ZOOM online

Mange frivillige fællesskaber har særlige corona-‘venlige’ aktiviteter, som kan køre under restriktionerne.

Frivilligcenter Sorø er ved at opdatere oversigten over dem på deres hjemmeside lige her. Hvis I har / kender til aktiviteter, som skal med i oversigten, så er I meget velkommen til at kontakte.

Foto: ABW