Så er Pernille Corydons forårskollektion klar i Storgade
Hos handlende med guld, sølv og smykker af andre materialer, er det altid spændende at modtage nye, bestilte varer.
Hvordan ser smykkerne ud i virkeligheden? Lyser perlerne på samme måde som forventet? Og hvor skal de skønne ting placeres i butikken, så målgrupper som kommende konfirmander straks får øje på det helt rigtige til den store dag.
Forleden var Dit Sorø forbi Lange Guld Sølv Ure i Storgade, hvor indehaver Louise Knudsen netop havde fået forårskollektionen hjem fra smykkedesigneren Pernille Corydon, som er virkelig hot.
”Se lige hér. Det er så fint. Og der er endda blevet lavet fine, nye hårspænder i samme former som smykkerne. Jeg kan forestille mig, at det lige var noget til en kommende konfirmand,” sagde en tilfreds Louise, da hun gik i gang med at åbne de fine papirposer med de nye varer.
Kig ind i forretningen på Storgade eller på deres hjemmeside guldsmedlange.dk