Onsdag d. 3. maj byder LOF Sorø Henning Jahn velkommen til et historisk foredrag om de unge drenge og mænd der blev tvangsindlagt på Livø.
Arrangementet foregår i Multisalen, Sorø Borgerskole, Alleen 8, 4180 Sorø kl. 19.00-21.00.
Entre kr. 120,-
Tilmelding www.lof.dk/soroe
På mail: soroe@lof.dk eller Tlf. 24222935 – telefontid: tirsdag og torsdag kl. 12-14
I kølevandet på DR’s dokumentarprogram ”Tvangsanbragt på ubestemt tid” med Poul Nyrup Rasmussens, Danmarks tidligere statsminister, har LOF Sorø inviteret Henning Jahn til at fortælle om livet på Livø den gang.
Pouls far, Oluf blev tvangsanbragt som dreng på en åndssvageanstalt i syv år. Hans ophold på øen Livø i Limfjorden blev skæbnesvangert for hans liv og kom til at præge hele familien. Poul fik aldrig talt med sin far om de oplevelser, han havde på Livø.
Foredraget ”Gutterne fra Livø” handler om unge drenge og mænd som Pouls far, fortalt af Henning Jahn – museumsleder på Dansk Forsorgshistorisk Museum i Slagelse med 40 års arbejdserfaring, som leder af bo- og beskæftigelsestilbud indenfor den tidligere åndssvageforsorg.
”Ustyrlig” kvinderne på Sprogø, som vises i biograferne netop nu. En spillefilm der foregår i 1933. Syttenårige Marens frimodige, promiskuøse sind passer dårligt til tidsånden i mellemkrigsårenes København. Derfor beslutter forsorgen, at hun skal sendes til kvindehjemmet på Sprogø, hvor hun møder andre jævnaldrende piger, som er sendt dertil for løsgængeri eller seksuel umættelighed.
Mindre kendt er historien om gutterne på Livø, som var en tilsvarende institution, bare for mænd. Livø blev faktisk oprettet 12 år før Sprogø, nemlig i 1911.
I foredraget skal vi høre om hvem mændene var og hvad historien var bag oprettelsen af ø-anstalten. Om arvehygiejnen/racehygiejnen, deportationerne til Livø, om sterilisationerne og kastrationerne og om behandlingen af sølle eksistenser på samfundets bund. Om anbringelserne på ubestemt tid af, hvad man kaldte for moralsk og socialt åndssvage mænd. En del af danmarkshistorien, der længe har været fortiet!
I 1911 blev Livø overtaget af De Kellerske Anstalter, som Danmarks største anstalt for åndsvage og udviklingshæmmede. De næste 50 år blev Livø derfor benyttet som fangeø, befolket af kriminelle mænd og udviklingshæmmede. Nutidens læger vil ikke betegne dem som udviklingshæmmede, men særligt i 1920-30’erne frygtede man at disse individer satte børn i verden
LOF Sorø glæder sig til at byde Henning Jahn velkommen. Henning r i dag museumsleder på Dansk Forsorgshistorisk Museum i Slagelse og har 40 års arbejdserfaring, som leder af bo- og beskæftigelsestilbud indenfor den tidligere åndssvageforsorg. Henning er en fantastisk fortæller og formidler om en tid hvor mennesker blev ”Tvangsanbragt på ubestemt tid”.
Læs mere om foredrag her: www.lof.dk/soroe