Sorø Gymnastik Forening hjemtog hele to guldmedaljer fra Sjællandsmesterskaberne i Gladsaxe. De mindste piger i Mikrorækken og Team Lime i pigerække 2 præsterede til guld. Men der var meget flotte præstationer fra alle fire hold.
Sorøs mikropiger, der var med for første gang, hoppede i takt til en førsteplads. Pigerne fra Team Lime leverede to meget flotte serier, og dommerne var yderst tilfredse.
Team Kiwi og Team Peach konkurrererede imod hold fra Greve og Espergærde, som deltager i et talentudviklingsprojekt. De fik hhv. en flot fjerdeplads og sjetteplads i pigerække 1. Tillykke.