Den 26. januar 2013 åbner Sorø Kunstmuseum en ny særudstilling med titlen Grundlag. Udstillingen, der er nr. 2 i rækken om Materialitet, løber frem til 5. maj 2013.

Åbningen fejres allerede fredag den 25. januar kl. 17 med en performance af Lilibeth Cuenca Rasmussen, der inkluderer materialer som kaffegrums, blod, kalksten, duft, mælk og honning.

Den 26. januar kl. 19.30 står Olof Olsson for en forrygende performance på engelsk om P3 og radioens historie fra Merkur over Systembolaget til Jørgen de Mylius.

Der arrangeres løbende omvisninger i særudstillingen, bl.a. 19. februar kl. 14-15.30, hvor museumsinspektør Birgitte Kirkhoff viser rundt. Bagefter er der hygge i cafeen med kaffe/the og kage. Bestil billetter her.

Udstillingen præsenterer danske og udenlandske kunstnere, der arbejder med jord, jordens betydninger og bestanddele: Stig Brøgger, Ismar Cirkinagic, Lilibeth Cuenca, Olafur Eliasson, Per Bak Jensen, Constantin Hansen, Maria Loboda, Marie Lund, Richard Long, Ana Mendieta, Rolf Nowotny, Dennis Oppenheim, Thiago Rocha Pitta, Mandla Reuter og Robert Smithson.

Derudover kan man se meteoritter, en gammel kanonkugle og et stykke af Grønland, dengang Grønland lå ved Ækvator.

LandArt
Land Art