Sorø Bibliotek, Sorø Kunstmuseum og Sorø Museum har slået sig sammen for at lave den hyggeligste uhyggelige græskarworkshop på Den grønne Scene den 19. oktober kl. 11-13.

De sørger for både græskar, vejledning og alt udstyr til arbejdet. For at gøre det ekstra festligt opfordrer de til, at deltagerne kommer udklædte. Den færdige lygte skal selvfølgelig med hjem.

Arrangementet er udendørs, men hvis vejret bliver meget uhyggeligt, flyttes det ind på biblioteket. Man er velkommen til at tage egne græskar med. (Hvis man medbringer sit eget græskar er arrangementet gratis, ellers koster det 40 kr.)

Undervejs bliver der uddelt snacks og saftevand.

Tilmelding ikke nødvendig, bare mød op på den grønne scene.

Læs  mere her på Sorø Museums hjemmeside:
https://vestmuseum.dk/oplevelser/graeskarlygter-paa-den-groenne-scene

Foto: ABW