Af Ruth Villadsen, formand Grænseforeningen
Sønderjylland og Slesvigs historie har altid været noget rod, helt tilbage fra oldtiden. Jævnligt ufred og opdeling i mange fyrstendømmer. Ingen kunne finde ud af noget som helst. Olgerdiget og Dannevirke blev etableret som forsvar for både dem nordfra og dem sydfra! Men efter folkeafstemningen i 1920 har der hersket fred i området.
Hvorfor er der en Grænseforening i Sorø? Efter en folkeafstemning om en ny grænsedragning, vil der altid blive efterladt nogle på begge sider af grænsen, der havde ønsket et andet resultat. Der findes således både et tysk mindretal i Danmark og et dansk mindretal i Sydslesvig. Og det er netop disse mennesker, der har vores bevågenhed.
De mange genforeningssten over hele landet (ca. 600) bevidner nu 100 år efter 1920, at den såkaldte ’Genforening’ vakte røre og glæde i netop hele landet – ikke kun i Sønderjylland. Tag rundt og se de mange genforenings-sten, som på opfordring mange steder er blevet rengjort og opmalet. Der findes et katalog over samtlige sten i hele landet. Slå bare op på genforeningssten. Alle sten blev fredet for et par år siden.
Der findes ca. 50.000 mennesker i Sydslesvig, der stadig føler sig dansk-sindede. Der er knapt 50 danske skole med tilhørende daginstitutioner og 2 danske gymnasier i Sydslesvig. Dansk pædagogik har god klang i Sydslesvig både blandt dansksindede og i flertalsbefolkningen.
Vi støtter det danske mindretal med at kunne opretholde dansk sprog og kultur samtidig med, at sydslesvigerne er fuldt integrerede i flertalsbefolkningen.
Det der før var modsætninger er nu vendt til en ganske rolig dagligdag, hvor man respekterer hinandens sprog og kultur. Mange i området ønsker at kalde sig sydslesvigere, det er ikke mere et ’enten eller’, men snarere et ’både-og’. Det afhænger af tid og sted.(Skilt ved grænsen: Velkommen til ’Der echte Norden’ – litteratur kultur, design m.v.)
Grænseforeningens største opgave er at levere ’Fortællingen om Sydslesvig’. Det sker ved foredrag, studieture, deltagelse i Folkemøder m.v. Koncert med Sigurd Barrett. Anke Spoorendonk 2 foredrag i Sorø og 1½ times forelæsning for næsten 200 – 1. G’er på Sorø Akademi.
Grænseforeningens Sekretariat har et professionelt team af undervisnings- og formidlingskonsulenter. Elevambassadører og kulturmøde- ambassadører, som kommer rund på skoler for at fortælle om, hvordan det er at leve i et mindretal i en flertalsbefolkning.
En grænse er ikke bare en streg på et kort men en del af noget større – en slags RUM. Beboerne i sådan et område er gode ambassadører for at vise at mangfoldighed og tolerance bærer til tillid og respekt. De er virkelig brobyggere for både sprog og kultur. Vi må huske på, at det også er Tysklands grænse mod Danmark (Norden).
Grænseforeningen er også medvirkende til et Europæisk fællesskab for mindretal. Der findes over 350 nationale mindretal i Europa. Ca. 40 mill. europæiske borgere tilhører et mindretal. Efter at have samlet over 1 million underskrifter sammen som et borgerinitiativ i EU-regi, har det første møde netop fundet sted i sidste uge i Bruxelles for at pålægge EU-Kommissionen et ansvar overfor mindretal, som ikke altid bliver lige godt behandlet. For nuværende har EU stort set ingen politik for mindretal.
Jeg er selv med i en spejdergruppe, Bisp Absalon i Sorø. Sidste år fik vi kontakt til en spejdergruppe i Flensborg under Dansk Spejderkorps Sydslesvig, der minder meget om vores i opbygningsstruktur. Sidste sommer deltog vi i en mini-jamboree i Sydslesvig. I år kommer vore spejdervenner på besøg hos os på en fælles centerlejr på Næsbycentret der ligger mellem Sorø og Næstved. Det drejer sig om øjenkontakt, hvad enten man er 8 eller 80 år. Indsigt trives bedst ved det direkte møde.
Jeg vil gerne se på det historiske fra en nutidig vinkel med respekt for tiden hvor det skete, og samtidig arbejde i et felt, der er fremadrettet.
