Søndag den 16. juni kl. 13-16, er den lokale økologiske gård, Birkemosehus, vært for et arrangement om Gotlam – en nordisk specialitet. Gotlam er fedtfattig, meget proteinrigt og minder meget om hjortekød, især når det ryges.
Fåreavler Anne Hjelm fortæller om årets gang med de Gotlandske Pelsfår, og hvordan man producerer fåre- og lammekød økologisk samt avler på pels, så skind og garn bliver glansfuldt.
Deltagerne kan komme med på markvandring med får og lam samt kaniner. Til slut kan man besøge gårdbutikken, der har mange skønne uld- og skindprodukter fra de Gotlandske Pelsfår.
Der serveres kaffe og smagsprøver på økologiske fåre- og lammekød.
Pris: 75 kr./voksne, 30 kr./børn. Tilmelding senest 12. juni 2013