Sorøs rotræner Gert Busk hyldet for 40 år trænergerning
Ved Rosportens 125 Jubilæumsreception ved DM-stævnet blev Sorø-træneren Gert Busk hyldet for 40 års trænergerning i Sorø Roklub. Gennem årene har han opnået mange bemærkelsesværdige resultater med unge roere, som er nået langt, bl.a. NM, VM og OL. Gert Busk var f.eks. manden bag Trine Hansen OL-bronze i Atlanta i 1996.
Anerkendelsen skete under overværelse af bl.a. HKH Prinsesse Benedikte. Gert Busk modtog håndtryk fra HKH Prinsesse Benedikte og Rosportens formand Henning Bay.