Så er det nu Ruds Vedby Borgspil har premiere. I år markerer de H.M. Dronning Margrethe II fejre 50-års regentjubilæum på festligste vis med en genopsætning af forestillingen “Dronning Ingrid” fra 2013 i en helt ny udgave!
Genoplev den smukke, dramatiske fortælling om Dronning Ingrid, der forvandler kongehuset fra en tør og upopulær aristokratisk institution, til et åbent og jordnært billede på tidens familieidealer – alt imens hun snor presse og politikere om sin lillefinger og vinder folkets kærlighed.
Følg også den unge Prinsesse Margrethe på hendes rejse fra at være mediernes kæledægge til pludselig at skulle indtage pladsen som tronarving og forberede sig på at blive Danmarks dronning. Vejen er dog lang og usikker, for er folket, magthaverne og ikke mindst kongehuset selv klar til, at en ung kvinde skal betræde tronen?
Årets stykke instrueres af forfatter og komponist Chris Skytte og medinstruktør Mikkel Vadsholt, som sammen vil genfortolke den oprindelige historie. Det får de hjælp til at koreograf Maria Wichmann Andersen, som giver nyt liv til historiens fortryllende danse og festlige optrin for fuld musik.
Glæd dig til sommerens gensyn med gribende sange og smukke kostumer i en ny, fantastisk scenografi!
Borgspillet 2022 har premiere d. 10. august og spiller derefter d. 11., 12., 13., 17., 18., 19. og 20. august.
Bestil billetter her: http://rudsvedbyborgspil.dk/billetter/