Efter at Røde Kors tøjbutikken i Storgade genåbnede efter modernisering midt i oktober, er butikken ikke bare blevet mere overskuelig og lækker.
Der er kommet flere varer på hylderne. Der er spændende genbrugstøj på bøjlerne. Og der er sko, tasker, lidt service, bøger, film og musik rundt omkring i butikken med den centrale placering.
Dit Sorøs fotograf har været forbi og har foreviget nogle af de mest spændende varer i butikkens sortiment.
Så ser du noget, du bare må eje, så er det afsted til Storgade. For tingene fyger over disken i højt tempo.