Torsdag den 5. november var der, trods skærpede forsamlingsrestriktioner, tid og plads til at hædre de frivillige fra Gå dig Glad, der arrangerer ugentlige gåture i Sorø.
Også når det bliver mørkt! Kaj Andersen & Sønner har sponseret 40 hånd-lygter og 35 refleks-veste fra Danmarks Naturfredningsforening, der blev overrakt til de frivillige i skumringen på Tokesvej. De fik også 20 muleposer med Gå dig Glad-logo fra Gå dig Glad’s moderorganisation i Svendborg.
Der blev serveret chokolade fra Chokoman og æblesaft fra Kysøko til de inviterede.
Gå dig glad er en corona-sikker måde at mødes på. Nogle grupper mødes foran Frivilligcentret på Tokesvej 1, men man kan også starte sin egen gruppe. Det er altid gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig. Læs mere her.
Foto: SDL