Altan.dk 2023 A/S opnår enighed om vilkårene for en aftale med konkursboet efter Altan.dk:

Vi har med tilfredshed opnået enighed om vilkårene for en aftale med konkursboet om betaling af restkøbesummen fordelt over en periode, hvor Altan.dk 2023 A/S igen bliver overskudsgivende.

Vilkårene sikrer det ønskede fremtidige fundament under Altan.dk 2023 A/S, og ejerne kvitterer herfor med tilførsel af et tocifret millionbeløb i februar 2024, som ansvarlig lånekapital til yderligere styrkelse af selskabets fortsatte udvikling.

Konkursboet vil nu forelægge vilkårene for aftalen til godkendelse hos boets kreditorer, hvilket forventes at ske inden udgangen af februar.

Altan.dk 2023 A/S lovede fra dag 1 alle altankunder, som var kommet i klemme i konkursen, at de ville få leveret de altaner, som de havde bestilt og delvist betalt.

Vi har modtaget bred anerkendelse fra kunder, medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere for dette commitment.
Aktivitetsniveauet i virksomheden og den solide ordrebeholdning understøtter den opbakning, som vi møder, til fulde, så fundamentet er nu til stede for fremtidig lønsomhed, vækst og finansiel styrke.

Vi har ikke yderligere kommentarer.

Foto: JTL