Det skal være sjovt at være frivillig – også for dig.

Går du med tanker om at blive frivillig eller er du det allerede? Så kom med, når “Alfefolket -Faery Meadows venner” inviterer frivillige fra nær og fjern til gratis workshop.

På dagen vil der være oplæg fra frivilligkoordinator Tonie Bjørneskov samt psykoterapeut og coach Lene Sonne.

Tonie har flere års praksisnær erfaring med etablering af trygge fællesskaber. Tonie har været facilitator ved flere internationale Cultural Emergence kurser og præsenterer på workshoppen værktøjer, der hjælper til at finde glæde og genere overskud i det frivillige arbejde.

Lene Sonne har i mange år arbejdet som psykoterapeut og coach med fokus på trivsel og livsmestring. Lene er med og bidrager med tips og tricks i løbet af dagen.

De har planlagt dagen med en længere frokostpause, så der både er tid til at netværke, nyde de medbragte madpakker og naturen ved Sorø sø.

Medbring madpakke samt tøj og fodtøj der passer til årstid, vind og vejr.
“Alfefolket – Faery Meadows venner” giver kaffe og te.

Det sker søndag d. 10. marts 2024 kl. 10:30 til 15:30 på Sorø Kultur og Fritidscenter. 

Tilmeld dig senest fredag d. 8. marts.

Pressefoto