Af Venstres byrådsgruppe ved
Maria Borup Clausen
Jens Nygaard
Rolf Clausen
I Venstre har vi aktivt bidraget til en fremrykning af anlægsinvesteringer.
KL har bedt kommunerne om at svare på, hvilke anlægsprojekter kommunerne har mulighed for at fremrykke, hvis det bliver nødvendigt. Formålet er at sørge for “at byggebranchen i Danmark fortsat er beskæftiget og kan fastholde arbejdspladser trods coronakrisen”.
På den baggrund har Teknik, Miljø og Drift undersøgt og kvalificeret, hvilke anlægsprojekter, der kan fremrykkes. Et af kriterierne for udvælgelse af de pågældende projekter er, at de også kan færdiggøres i 2020.
I Venstre har vi bidraget konstruktivt til dette arbejde og herefter sammen med de øvrige partier bakket op om, at vi fremrykker anlægsprojekter for ca. 6,318 mio. kroner fra budget 2021 til indeværende budget 2020. Udvælgelsen af de pågældende projekter er, at de skal kunne sættes relativt hurtigt i gang, og udbydes så vi får fremmet det liberale erhverv.
Det er vurderingen, at følgende anlægsprojekter afsat i budget 2021 kan fremrykkes til indeværende budget 2020:
0,309 mio. kr. “Funktionskontrakt NCC regningsarbejder” (vedr. op stribning af veje) 1,000 mio. kr. “Bygningsvedligeholdelse 2021”
0,800 mio. kr. “Forbedring af gadebelysning”
1,000 mio. kr. “Nye slidlag på fortove”
0,709 mio. kr. “Renovering af broer og bygværker 2018-21”
Herudover kan “Pulje til energibesparende foranstaltninger 2021” fremrykkes:
2,500 mio. kr. “Pulje til energibesparende foranstaltninger 2021”
I Venstre ser vi med stor begejstring på, at vi har fået lagt en plan for en evt. igangsætning af en række anlægsopgaver, som kan bakke op om vores liberale erhverv og at vi samtidig kan få klaret nogle tiltrængte opgaver lidt før end planlagt.