Sorø Museum inviterer på en vandretur søndag den 24. april, kl. 10-12. Turen går gennem den lysegrønne forårsskov. Undervejs ser vi stengrave fra bondestenalderen, skåltegn fra bronzealderen, marksystemer fra jernalderen og spor af ældre færdsel og nyere skovdrift med skovdiger, drængrøfter og befæstede skovveje.
Varighed: det tager 2 – 2,5 timer at gå ruten på skovveje, hvor solidt fodtøj er en fordel. Turen er ikke egnet for gangbesværede eller barne- og klapvogne, der dog kan anvises alternativer.
Mødested: på Suserupvej ved Munkedamsvej. GPS kan sigte efter Suserupvej 22, 4180 Sorø (dertil er ikke adgang). Parkering på begge sider af Suserupvej eller ved Suserupvej/Lyngevej.
Tilmelding nødvendigt senest den 22. april kl. 12:
https://vestmuseum.billetexpressen.dk/event/sheet/fortidsminder-i-broby-vesterskov-84FFC9713ED6433F99CA19EBAD69BBA8