Af Bo Mouritzen – Medlem af Kommunalbestyrelsen for Enhedslisten
Den 1. juni skal vi stemme om, hvorvidt forsvarsforbeholdet skal afskaffes. Regeringens argument er tilsyneladende, at vi skal skabe sikkerhed i Danmark og i Europa.
Derfor er det interessant at se, hvor det egentligt er, at EU har aktive missioner i øjeblikket.
Det ene sted er Mali. Det er en indsats, der påstås at være imod islamiske jihadister, indsatsen har stået på siden 2014 og i den mellemliggende periode, har landets skiftende regeringer slået flere af landets borgere ihjel, ligesom EU’s indsats ikke har hindret militærkup og andre negative konsekvenser for Malis befolkning.
Derfor blev blandt andet Danmark sparket ud af Mali på ”røv og albuer”.
En anden mission handler om at opretholde en våbenembargo, undgå menneskesmugling og holde kontrol med olieeksport i Libyen – i hvert fald officielt. Reelt er det en støtte til EU’s grænsekontrol, der sker i regi af Frontex. En enhed hvor direktøren for nyligt måtte gå fra sit job, fordi det igennem lang tid har været dokumenteret, at EU-styrkerne har været aktive i ”push back” aktioner, hvor flygtninge og migranter er blevet skubbet tilbage i Middelhavet.
Ingen af de handlinger, der laves i Frontex sammenhæng sker i kærlighed til livet. Det handler alene om en aggressiv grænsekontrol.
I praksis er det aldrig lykkedes at undgå menneskesmugling, hindre at der kommer våben til Libyen, eller at der sker olieeksport, men det er lykkedes at skabe arbejdslejre i Libyen, hvor flygtninge udnyttes, misbruges og voldtages. Men er det virkeligt det vi ønsker?
Andre områder hvor EUs grænser forsvares, er i Niger og i den centralafrikanske republik samt i Somalia, hvor EU er nede for at sikre sine fiskerettigheder. Ingen af stederne handler det dog om Europas sikkerhed. Det handler primært om at sikre især Frankrigs økonomiske interesser.
En stor del af grunden til, at ja partierne vil af med forbeholdet, er ren og skær grådighed.
De vil gerne være med til våbenproduktionen. Baggrunden er, at der forekommer et øget europæisk samarbejde og øget EU-finansiering af våbenproduktion og våbenudvikling.
Der er i dag millioner af EU-kroner involveret i våbenudvikling.
Det er de millioner som krigspartierne gerne vil ind og have deres bid af kagen af. Derfor har flertallet af ja partierne heller ikke ville bakke op om et forslag, der handler om, at der skal være to tredjedels flertal i Folketinget før danske soldater kan sendes på missioner i EU-sammenhæng.
Man skulle tro, at de seneste mange års krige om ikke andet har lært os, at krige ikke kan vindes ved militær overlegenhed, det burde den vestlige verden have opdaget, efter man igen og igen har måttet pakke sammen og stikke af, senest fra Afghanistan. Så det at have flere våben er ikke en løsning.
En moderne sikkerhedspolitik bør i stedet omhandle, hvad der er kritisk infrastruktur, og hvordan vi undgår at være i en situation, hvor vi er afhængige af korrupte og diktatoriske styrer, både i forhold til energi, men så sandelig også, når vi har solgt den statslige vaccineproduktion.
Vi bør i stedet sikre, at Danmark kan trække i en anden retning. Derfor stem Nej den 1. juni. Bevar Danmarks forbehold!
