Mediejurist, fhv. adm. direktør og debattør Malene Lei Raben er aktuel med Fruen – et stærkt erindringsværk om familie og opvækst i 1970’erne og en kompliceret mor-datter relation – og nu har du en enestående mulighed for at hilse på hende, når hun besøger Svegård Bog & Ide d. 5 oktober.
Fruen er Malene Lei Rabens personlige fortælling om sin mors historie og om at være barn af ungdomsoprøret. Det er en historie om konsekvenserne af livsvalg og om det, som frihed koster. Især for de børn, der voksede op i skyggen af handlekraftige, selvrealiserende voksne. Det er også en historie om en lykkelig barndom, der tager en drejning og om at være datter af en formidabel, intelligent og ekstremt besværlig kvinde. Og allermest er det en historie om kærlighed.
Hvis du vil vide mere, så kan du læse videre på begivenheden lige her.