Journalist og forfatter Janni Pedersen har planlagt at gæste Sorø til foråret.
Janni Pedersen er et kendt ansigt på TV2 som studievært og kriminalreporter. Privat er hun gift med journalist Kim Faber. Ægteparret debuterede i 2019 som forfattere med krimien ”Vinterland” og året efter fulgte ”Satans sommer”. Krimierne blev en succes – læserne tog rigtig godt imod dem og anmelderne var rundhåndede med stjernerne.
Janni Pedersen inviterer dig med ind forfatterværkstedet og fortæller om bøgernes tilblivelse.
Foredraget finder sted den 31. marts 2021 kl. 19.00 – 21:00 på Sorø Borgerskole i Multisalen.
Billetter á 75 kr. stk. kan købes fra den 23. februar på bibliotekerne i Sorø og Dianalund samt på bibliotekets hjemmeside. Dette arrangeres i samarbejde med LOF Sorø og Sorø Bibliotek.