Torsdag d. 7. marts 2024, kl. 19.30, arrangerer Sorø og Omegns Højskoleforening foredraget ”UDVIKLINGEN I KRIMINALITETEN” v/politiinspektør Kim Kliver.

Mød politiinspektør Kim Kliver, der gennem en række år har haft ansvaret for politiets målrettede indsats mod rocker-/bandemiljøet og efterforskning i drabssager.

Kim Kliver vil i sit foredrag fortælle om udviklingen inden for kriminalitet – fra de store alvorlige bandekrige – til pengemagere, som beriger sig ved at franarre bankoplysninger og andet fra borgerne – og ikke mindst udviklingen inden for it-kriminalitet.

Hør om politiets indsats og om betydningen af offentlighedens interesse og hjælp – og mediernes massive dækning af politiets efterforskningsarbejde.

BLIV MEDLEM AF HØJSKOLEFORENINGEN
Højskoleforeningens arrangementer er kun for medlemmer. Medlemskab kan købes ved indgangen til 150 kr. for HELE sæsonen + 50 kr. i gebyr pr. foredragsaften inkl. kaffe/kage—eller 450 kr. inkl. gebyr for alle sæsonens
7 foredragsaftener. Medlemskortet skal medbringes hver gang.

Mødeaftenerne afholdes på Sorø Gymnastikefterskole, Topshøjvej 50, 4180 Sorø.

Læs mere om foreningen og arrangementerne på:
www.soroe-hojskoleforening.dk