Den 20. marts 2011 arrangerer Doreen Møller Holmquist, forstander for Kongskilde Friluftsgård, en vandretur for børn og voksne i anledning af forårsjævndøgn. Det er kl. 13-15.
Ved forårsjævndøgn er dag og nat lige lange. Efter turen, hvor der vil blive samlet planter, laver deltagerne forårsdekorationer og spiser forårssalat. Medbring eget fad eller kurv til dekorationen.
Deltagerne mødes på Kongskilde friluftsgårds p-plads, Skælskørvej 34, 4180 Sorø.
Tilmelding senest 14. marts på kongskilde@image.dk. Deltagergebyr: 50 kr.