Debatindlæg af Bo Mouritzen, Byrådsmedlem for Enhedslisten i Sorø.
Det var med nogen overraskelse, at jeg den 16. oktober kunne læse i Sorø Avis, at byrådet har fået et nyt borgerligt medlem. Det nye medlem underskriver sig godt nok i indlægget med titlen kommunaldirektør, men indlægget er så politisk ladet, at det giver mig grundlag for at frygte, at Søren Kjær (SK) er sendt i byen for at forsvare den elendige politiske håndtering af PCB skandalen, hvor brokkerne fra Frederiksberg Skole stadig ligger og er en risiko for miljøet.
Desværre er det svært for mig at se i indlægget, at SK har lært noget som helst af sagen.
– SK hævder, at Sorø kommune har sørget for meget præcise krav i kontrakten med Sorø lastvognsophug, hvilket ikke blev bekræftet i byretten, hvor Sorø kommune tabte på samtlige punkter.
– SK forsøger at bortlede opmærksomheden fra det primære problem, at Sorø kommune ikke kan dokumentere at de brokker, der er sendt til SLO er tilstrækkeligt rengjorte. Hvilket giver al mulig grund til at antage, at en kortsigtet økonomisk gevinst er vægtet højere end miljøet i det politiske grundlag for at bortskaffe det PCB forurenede materiale.
SK erkender også, at kortsigtet økonomisk gevinst havde højere prioritet end miljøet, det sker i sætningen ”skulle alle materialer være sendt til deponi, ville regningen til skatteyderne have lydt på over det dobbelte. Det er i mine øjne sund fornuft at vælge den billigste løsning, når det kan ske uden negative konsekvenser for miljøet”.
– Der er blot to problemer ved SKs påstand. For det første er det reelt en anerkendelse af, at økonomien havde førsteprioritet. Men der er en forholdsvis stor risiko for, at den kortsigtede gevinst forsvinder i sagsomkostninger og de tiltag, der skal udføres, for at fjerne de PCB forurenede brokker.
– Det andet problem er, at PCB forurenede materialer nu har ligget i mere end fire år, uden en membran, der skiller fra den hjord, de ligger på. Der er stadig al mulig grund til at frygte for miljøet.
Enhedslisten ønsker som alle andre en afslutning på sagen. Men det skal være en afslutning, der prioriterer miljøet, og det skal være en afslutning og ikke blot endnu en udskydelse af problemerne.
Når sagen er afsluttet vil vi fra Enhedslisten forvente, at det politiske ansvar for den efter vores opfattelse, elendige håndtering af sagen, bliver placeret. Det kan passende ske samtidigt med, at vi får opgivet, hvor dyrt det reelt har været at vælge ”den billigste løsning”. Men indtil der er fundet en afslutning må SK, som alle andre politikere, leve med at mindretallet kan have andre synspunkter end flertallet, synspunkter som vi fra Enhedslisten vil vedblive at fremsætte.
