Den 9. november 2023 er det 85 år siden nazistiske bander og bøller overfaldt jødiske borgere, butikker, synagoger og ejendomme i Tyskland og Østrig.
Krystalnatten, som dette brutale overfald kom til at hedde, blev indledningen til en dehumanisering af flere befolkningsgrupper, der førte til udryddelse af over 6 millioner mennesker.
Krystalnatten er desværre stadig aktuel. Vi hører også i dag en retorik, hvor forskellige befolkningsgrupper bliver dehumaniseret og medmenneskeligheden går tabt.
Rundt omkring i verden bliver mennesker stadig forfulgt pga. politisk ståsted, nationalitet, seksualitet, religion….
I år har vi specielt fokus på: beskyttelse af civile liv, fredelig sameksistens og ikke mindst et ønske om FRED.
Vi mødes kl 17:30- 18:15 på Sorø Torv til sang, fakler og taler.
Arrangør: Enhedslisten Sorø med støtte fra SF Sorø og Radikale venstre i Sorø.