Af Jette Kildegaard, Blå Fornyelse – Liste G
I juni måned sad jeg til translokation på Frederiksberg Skole. Vores yngste søn skulle sammen med sine kammerater have overrakt deres eksamensbevis. Ti års skolegang var slut. De unge mennesker var festklædte, og luften var fyldt med grin, højlydt snak, store armbevægelser og forventningens glæde.
Men lige under overfladen lurede tåren i øjenkrogen og usikkerheden. For lige om lidt skulle de spredes for alle vinde – i gang med at skabe nye relationer, møde nye mennesker, nye forventninger, nye krav.
Mens jeg sad og beundrede de mange børn, der var blevet til dejlige unge mennesker lige for øjnene af mig, gik det op for mig, hvor meget jeg ville savne dem. Hver en klassefest, fællesspisning, uddeling af kirkeblade og alt det andet, jeg har haft glæden af at opleve sammen med dem.
De havde forandret sig fra små børn med den lille rygsæk fastspændt på ryggen og mor eller far tæt ved deres side til unge mennesker på vej ud i deres ungdoms- og voksenliv.
Det gik også op for mig, at det ikke kun er børnene, der har forandret sig i de ti år. Det har skolen også. Den er blevet på grænsen til et test-laboratorium. Eleverne måles og vejes i et konstant flow af projekter, tests og resultater. Det er svært som voksen at forestille sig, hvad det gør ved en, hvis man er udsat for et konstant pres, hvor man hele tiden bliver testet på en karakterskala, der ikke levner plads til krøllet tankegang og kreativitet. Hvis man gang på gang bliver gokket oven i hovedet med et 02, mens forventningspresset stiger fra omgivelserne, og man blot bliver udsat for prøver, tests og projekter i en uendelighed.
I midten af 8. klasse – halvandet år før skolegangen er slut – kommer den ultimative vurdering ud fra kriterierne faglige, sociale og personlige forudsætninger – er du uddannelsesparat? Hvad gør det ved et barn på vej ind i teenageårene at få stemplet ”uegnet”?
Med Blå Fornyelse i byrådet vil vi arbejde på at skabe bedre rammer for alle vores folkeskoler i Sorø Kommune. Vi skal have nedbragt det store pres på lærerne, så lærerne igen får tid til at være nærværende og får tid til forberedelse, så de kan få lov til at være det, de er så dygtige til her i Sorø Kommune, nemlig at være de bedste lærere og voksne for vores børn. De ti år i folkeskolen skal ikke blot uddanne vores børn til at være fagligt stærke, de skal også styrkes i sociale kompetencer, vi skal styrke deres selvtillid og tro på dem selv. Støtte dem og hjælpe dem til at finde det i livet, der gør dem til glade og hele mennesker.
Vi skal som politikere give skolerne mulighed for at danne de rammer på deres skole, der gør, at det bliver et naturligt valg at vælge folkeskolen. Den skal være multikulturel, den skal være for alle, den skal være vores børns faste ståsted. Vi skal hjælpe og støtte skoler og forældre i at skabe et godt samarbejde mellem skole og hjem, så alle børn i folkeskolen føler et tæt netværk – og sikkerhedsnet omkring sig, når de vokser op.
For den dag man sidder som forældre til ens barns translokation, så må man ikke sidde med en tåre i øjenkrogen, fordi man er nervøs for ens barns fremtid. Det skal være en glædens dag, hvor man sammen med sit barn kan glæde sig over, hvad fremtiden bringer. Fordi ens barn i tæt samarbejde mellem alle parter er klar til at springe ud i ungdomslivet med et stort smil på læben.
Vi skal arbejde sammen om at skabe og bevare den gode folkeskole. Den er din, min og vores.
