Det var nogle gribende og spændende budskaber, der kom frem, da Sorø Kommune i uge 32 var værter for to inspirationsmøder for de foreninger, kulturinstitutioner, politikere og virksomheder, der har booket stand ved årets folkemøde lørdag den 18. september.

På inspirationsmøderne fik deltagerne mulighed for at arbejde med deres budskaber og med, hvordan de når ud til de besøgende på folkemødet og får talt om de mange vigtige emner. Hvordan tager man hul på snakken om hjerneskade? Hvordan formidler man kunst, oplysninger om hospice, verdensmål og biodiversitet? En ting er sikkert: Vi kan glæde os til et Folkemøde Sorø med standholdere med masser på hjerte og stor lyst til dialog og samarbejde.

Der var i alt ca. 45 deltagere på de to inspirationsmøder fordelt på en lang række foreninger, partier og kulturinstitutioner, herunder blandt andre Hjerneskadeforeningen, Ældrerådet, Ældresagen, DH-Sorø, Mums og DN Sorø.

Følg Folkemøde Sorø på www.folkemoede.soroe.dk

Fotos: David Nejrup