brdr brix bilerBrdr. Brix I/S
Pilegårdsvej 6
4173 Fjenneslev

Tlf. Bo Brix 23 30 91 28
bo@bobrix.dk

Tlf. Bjarne Brix 20 23 21 51
bjarnebrix@mail.tele.dk

To brødre, to lastbiler, én vognmandsforretning
Fra 1929 og helt til i dag har firmanavnet Brix på Midtsjælland være synonym med transport af gods og materialer. Det er ikke for meget at sige, at Brix-navnet igennem årene har været en del af en kultur indenfor transport, og det ikke mindst i Slaglille mellem Ringsted og Sorø.

Heldigvis valgte de to brødre, Bo og Bjarne Brix, tilbage i 1996 at overtage driften af lastbilerne og firmaet efter deres far. De to brødre har i dag som dengang hver sin Volvo lastbil, som vi tit kan møde på landevejen med de let genkendelige farver, grønt førerhus og røde kanter og evt. kraner.

De to lastbiler ligner hinanden som to dråber vand og er let genkendelige med bynavnet SLAGLILLE over frontruden. Men over bynavnet og på dørene er der forskel, for på den ene bil står der Bo Brix og på den anden er der – ikke overraskende – skrevet Bjarne Brix. Næste gang du ser en af de to Volvo FM 500 HK kørende målrettet og fuldt belæssede med gods eller materialer, er du således klar over, hvem der er på vej.

brdr brix2Utallige opgaver er løst gennem årene
Det forpligter at have en transportvirksomhed som brødrenes med mange år og et utal af ordrer bag sig. Hos Brdr. Brix er de helt enige om, at uanset om de daglige transportopgaver skal løses for kunderne med en af vognene, af dem begge i forening eller i samarbejde med andre vognmænd m.fl., så skal alle aftaler holdes – hver gang! Dét har igennem hele det sidste århundrede fra 1929 og de ca. 70 år frem, til ”drengene” overtog ansvaret, altid være et varemærke for firmaet; det er det stadigvæk , og det vil det vedblive at være.

Der er ikke nogle opgaver, som ikke bliver løst med samme seriøse indstilling, og der er ikke en kunde, som brødrene Bo og Bjarne Brix ikke kan se i øjnene efter veludført arbejde.

Uanset om det drejer sig om at bringe tunge elementer af sted, om der skal leveres diverse byggematerialer til en byggeplads, eller om der skal transporteres og monteres spær til et igangværende byggeri, så er Brdr. Brix en velvalgt samarbejdspartner.

Har du containere, der skal fyldes og flyttes, er firmaets lastbiler udstyret med containerhejs, ligesom de har tippelad. Og så er lastbilerne naturligvis udstyret, så de kan køre med hænger.

brdr brixRing og få et godt tilbud
Det kan altid betale sig at snakke med en professionel fagmand om at få et uforpligtende tilbud. Sådan er det også i transportbranchen, og hos Brødrene Brix er der den store fordel, at der er to fagmænd at snakke det hele igennem med. Det er ikke givet, at prisen på et job af den grund bliver anderledes, men det er et stort plus for kunderne, at firmaet har både Bjarne og Bo til at få arbejdet gjort hurtigt og sikkert – og en aftale er og bliver en aftale.

firmaets hjemmeside er det muligt at finde både telefonnumre og mailadresse på begge, brødrene og en henvendelse til en af dem kan vise sig at være starten på et langvarigt samarbejde. Sådan var det i 1929 – og sådan er det i dag.


sølvpartner