Af Ulla Krüger Hvid, Sorø Roklub
På Kildemarksskolen i Næstved dystede 251 deltagere om at blive Sjællandsk Mester i ergometer roning. De yngste dyster over et antal minutter og man måler antal meter roet. Fra 17 år+ gælder det fuld distance, 2.000m. til sidst afvikles stafet og sprint løb, som virkelig kan få idrætshallen i kog.
Sorø Roklub deltog med mange nye unge mennesker, som var til deres første turnering i indendørs ergometer roning. Alle deltagere kæmpede til det yderste, godt støttet af trænerne Sarah, Charlotte, Ida og Christian tillige med stor forældre opbakning.
Junior D U13 Årgang 04+05 – 2 min.:
Smilla Post-Kallenbach roede sig til sejr og blev ny Sjællandsk Mester.
I samme løb roede Mathilde Tveden-Nyborg sig til en 6 plads og lille søster Babette Post-Kallenbach fik en 8 plads.
Emil Nielsen stillede op mod nogle store drenge og snuppede flot 3 pladsen.
Junior C U14 Årgang 03 – 3min.:
Smilla Rose blev nr. 4 og Elisabeth Østergaard nr. 5, flot roet i deres første tunering.
Junior C U15 Årgang 02 – 4 min.:
Emilie Lynæs og Nicoline Blume stillede op mod mere rutinerede piger, de kæmpede bravt og opnåede en 7. og 8. plads i deres alders klasse.
Hos drengene var der spænding til det sidste. Sorø roeren Christian Nielsen måtte se sig slået af Næstved på de sidste sekunder. Peter Skou endte på 7. pladsen og 12. pladsen gik til Malte Arensbach.
Junior B U17 Årgang 02 – 2.000m.:
Så kommer vi op i en alderklasse hvor det er 2.000m som gælder. Samme distance som på vandet i de åbne klasser, her er konditionen meget vigtig.
Ny på Sorø holdet er Rasmus Lind som fik en flot 6. plads. Jannick Wly Andersen roede sig til 8. pladsen og Mathias Ebbekær blev nr. 15. Godt roet og spændende at se det videre forløb i vinter sæsonen.
Senior A 2.000m.:
Bare 17-årige Line Bjerregård stillede for første gang op i den åbne klasse og opnåede en flot 4. plads.
Stafet U17 Junior E-B – 2.000m.:
Her deltog Sorø roklub med 3 hold. Jannick Wly Andersen, Peter Skou, Malte Arensbach og Christian Nielsen blev nr 2. og på en 7. plads kom Smilla Post-Kallenbach, Elisabeth Østergaard, Emilie Lynæs og Nicoline Bluhme. På 12. pladsen kom de helt nye roere Babette Post-Kallenbach, Karl-Emil Arensbach, Mathilde Tveden-Nyborg og Smilla Rose, de roede de 2000 m. i flot stil.
Masters 2.000m:
30-39 år Christian Mølvig blev Sjællands Mester mod en række yngre modstandere.
50-59 år Peter Carstens blev nr. 4.
70-79 år letvægt Ingrid Petersen blev Sjællandsk Mester.