Suzanne Brøgger satte det elegante punktum i jazzfestivalen som sangerinde ved koncerten på Tersløsegård. Forfatteren blev akkompagneret af Jan Kaspersen, klaver, Christina von Bülow, saxofon, og Helle Marstrand, bas. Over 250 gæster lagde vejen forbi denne enestående musikalske oplevelse, heriblandt fotografen Søren Hvid, der har sendt os disse stemningsbilleder.