Margit E. Larsen på Galleri Soli!
Den meget farverige udstilling med Margit E. Larsens spændende billeder kan stadig ses i Galleri Soli på Peter Damsvej 70 i Sorø.
Udstillingen har begejstret mange, og der har været god aktivitet, både på besøgssiden og købssiden.
Udstillingen taler til mange, fordi den er delt op i flere temaer. Musik, dyr, bybilleder fra Køge og abstraktioner. Fælles for dem fornemmer man finurlighed og humor.
Prismæssigt kan alle være med, der er billeder i mange størrelser og teknikker!
Soli Madsens, Cecilia Madsens og Klaus Brages kunst kan naturligvis også beses.
Udstillingen med Margit Larsen slutter d. 16. januar 2020.
