Søndagen bød på en helt igennem fantastisk familiedag med efterårsaktiviteter på Parnas:
Naturvejledere Kirsten, Jørgen og Ingeborg var på pletten med kornkværne, æblemosteri, kastajnedyrproduktion under teltdugen, mens der blev bagt pandebrød og -kager over bål, og skattejagten gik ivrigt i huleby.
Mange glade børn og friske forældre og bedsteforældre var med til at gøre den sidste feriedag perfekt i Parnas Natur og Aktivitetspark.
Som aktiviteterne lukkede ned, gav himlen slip på dagens velholdte dråber regn, og vi må sige, vi var heldige at have nogle af feriens få tørvejrstimer denne søndag eftermiddag med grill på ParnasHusets terrasse.
Tak til Kirsten Stoltze Møller for tekst og billeder