Guitarduoen fra Sydamerika bestående af Ricardo Pellican (Argentina) og Bjarke Lund (Ecuador-Danmark) spiller livlig og fængende guitar musik med inspiration fra stilarter som jazz manouche, bossanova og bebop.
Med et bredt repertoire af standarder og egne kompositioner garanterer duoen et varieret musikalsk show leveret med en uimodståelig og smittende energi.
De har optrådt sammen siden 2018 på festivaler i Brasilien, Chile, Argentina og Ecuador med fantastiske reaktioner fra publikum til følge. Nu ser de frem til at møde det Soranske jazz publikum til en medrivende koncert på Tersløsegård under Sorø Jazzfestival 2023.
Ricardo Pellican er med mere end 50 års erfaring en af de største eksponenter for guitar jazz i Argentina. Han har spillet med jazz koryfæer som Joe Pass, Oscar Aleman og Herb Ellis.
Bjarke Lund er født i Danmark men har siden 2010 boet i Ecuador, hvor han har etableret sig som den ledende musiker inden for stilarten jazz manouche.
Fredag d. 28. juli 2023 kl. 16.00
Ricardo Pellican (Guitar) og Bjarke Lund (Guitar)
TERSLØSEGAARD, Holbergsvej 101, Tersløse, 4293 Dianalund