Smedevirksomheden HRS byder virksomheder i Kalundborg, Sorø og Slagelse indenfor til fælles netværksmøde fredag 27. oktober kl. 8.00. Emnet er brug af digitalisering i udviklingen af nye produkter.
HRS i Kalundborg er en moderne smedevirksomhed, som udvikler produkterne i tæt samarbejde med industrikunder i hele Europa. HRS er rustet til at møde fremtidens krav og udfordringer med en faglig og teoretisk veluddannet medarbejderstab og har en stor, moderne og tidssvarende maskinpark.
Det er de tre erhvervsserviceenheder i Slagelse, Sorø og Kalundborg, der står bag arrangementet, hvis formål er at skabe et mødested for virksomheder i de tre kommuner, hvor relationer kan blive til nye samarbejdspartnere.
Alle er velkomne til arrangementet.