Viden om vinduer, renovering eller udskiftning er i høj kurs lige nu. Regeringen har åbnet puljen for tilskud til energirenovering og vinduesudskiftning. Det er først til mølle-princippet.
Det ved man hos Kopp Sorø, hvor man har udskiftet og renoveret alt fra vinduer i parcelhuse, murermestervillaer, palæer, kirker og herregårde.
”Vi sørger for, at husejerne får et tilbud indenfor 48 timer, som kan bruges, når man søger tilskud eller vurderer tilskuddets størrelse i forhold til selve udskiftningen,” fortæller håndværksmester Lars Mouritsen, som mener, at husejerne har krav på at få et overblik i en fart.
Kopp Sorø er sjællandsmester i vinduesudskiftning og har derfor gjort det nemmere for husejerne at få overblikket over udskiftning og økonomi. Håndværksentreprenøren har lanceret en hjemmeside, hvor link til de forskellige tilskudsmuligheder er samlet.
”I en online formular på hjemmesiden kan husejerne angive typer og størrelser på de vinduer, der ønskes udskiftet. Vi sender en beregning på hvad vinduesudskiftningen kommer til at koste. Beregning af selve energitilskuddet foregår via link til sparenergi.dk, hvor man blot skal indtaste sin adresse, så henter systemet alle data fra BBR-registret og beregner tilskuddet med det samme,” forklarer Lars Mouritsen fra Kopp-Sorø.
Når renoveringspuljen melder udsolgt, er håndværksfradraget en anden mulighed. I år er fradraget fordoblet og man nu kan få 25.000 kr. i fradrag pr. hjemmeboende over 18 år.
Servicen er gratis og uforpligtende – se mere på kopp-soroe.dk