Line Fransson, som 1. oktober åbnede Sorø Blomster i den tidligere bagerforretning på hjørnet af Storgade og Vestergade, har susende travlt med at opfylde kundernes behov.

”Især unge mennesker er glade for buketterne. Måske fordi de ikke orker alt besværet med at skifte vand på levende buketter,” gætter Line.

Den travle blomsterhandler tror også, at hendes tørrede buketter er blevet en succes, fordi blomsterne er tørrede, og ikke lavet af kunststoffer.

”Det med det naturlige ved tørrede blomster, er der mange som nævner,” fortæller Line.

Lines tørrede buketter findes i mange kombinationer og farver og prisklasser. De buketter, Line har lagt billeder op på Sorø Blomsters Facebookside, koster fra kr. 175,- til kr. 300,-

Efter nu at have været butiksejer i tre måneder, synes Line at tiden er inde til at sige tak til alle de, som har bakket hende op.

På Facebook skriver hun blandt andet: ”Det et nu 3 måneder siden, vi slog dørene op for min lille blomsterbiks. Af hjertet tak for jeres kæmpe opbakning og modtagelse I har givet butikken. Jeg revner af stolthed.”

Line Fransson fra Sorø Blomster

 

Evighedsblomster