Sorø Taekwon-Do Klub var i weekenden d. 9-10. juni vært for den 8. nationale sommerlejr i samarbejde med ITF Danmark. En fantastisk begivenhed, hvor mere end 110 Taekwon-Do udøvere i alderen 8-60 år samledes om lærerige træninger, sortbæltegradueringer og hyggeligt samvær.
Deltagere fra hele Danmark samt Norge, Sverige, Tjekkiet og Holland fandt sammen i et stærkt fællesskab. Alle hjalp til med at det blev en fantastisk lejr, hvor alle fik mulighed for at skabe nye venskaber og gode netværk.
Undervisere på lejren var instruktører fra forskellige foreninger, landsholdstrænere og en ægte Mester i Taekwon-Do fra Holland med 7. Dan sortbælte.
Sorø Taekwon-Do fik ved de nationale sortbælte gradueringer 4 nye junior sortbælter med 1. Dan: Christel Larsen, Noah Jensen, Lucas Stender og Lucas Juhl. Benedikte Rathmann der underviser klubbens miniorer-elever bestod til 2. Dan sortbælte med bravour.
En ganske særlig graduering skal også nævnes, for klubbens hovedtræner Ann Kortegaard skulle også til graduering. Gradueringen var særlig da det blandt andet krævede en Mester at udføre den, hvilket blev gjort af Robert Boer fra Holland med 7. Dan. Ann Kortegaard kan efter en flot graduering, hvor hun både skulle vise tekniske færdigheder, avancerede spark, effektivt selvforsvar og gennembrydninger af træbrædder, ikke alene kalde sig Sabumnim Ann med 4. Dan sortbælte. Hun er med denne graduering samtidig den første kvindelige udøver i hele Danmark, der opnår så høj en graduering i Taekwon-Do ITF.
Hun er et stort forbillede for mange, ikke kun i klubben, men i hele landet, hvor hun er ansvarlig for forbundet ITF Danmarks særlige miniKIDS- og KIDS-program for børn i aldrene 4-6år og 6-8år