Af Bo Mouritzen, Byrådsmedlem for Enhedslisten i Sorø
Nyere undersøgelser viser, at ca. 38.000 kvinder og 19.000 mænd årligt udsættes for fysisk partnervold, mens dobbelt så mange kvinder og mænd årligt udsættes for psykisk partnervold.
Dette foregår også i Sorø. I den seneste økonomiske redegørelse, kunne vi læse, at der fortsat opleves et pres på området forsorgshjem og krisecentre.
Når der skal laves en udsattestrategi i Sorø Kommune, er det et helt afgørende element, at der trækkes på den ekspertise, der findes hos forskellige aktører på området, for eksempel ”lev uden vold” og lignende frivilliggrupper.
Arbejdet med en udsattestrategi bør gå på to ben – det ene handler om at hjælpe de mest udsatte borgere ud af den situation, de er landet i, det andet ben handler om at undgå, at der er flere personer, der lander i gruppen af udsatte. Altså som på de fleste andre områder, både forebyggelse og behandling.
De forskellige former for udsathed, sættes ind i en fælles kommunal kontekst. Det er afgørende med et tæt samarbejde med boligorganisationerne om at skabe ordentlige boligrammer, og her tænker vi både på, at der skal være boliger til alle, ved at etablere individuelle og fleksible boligløsninger, men også på blandt andet på overholdelse af grundlæggende normer og at undgå koncentrationer af udsatte borgere i nogle bolig-områder, ligesom det skal være muligt, at få en anden bolig end et krisecenter eller et forsorgshjem.
Et vigtigt element i en udsattestrategi omhandler struktursvage eller strukturløse hjem, hvor der mangler rammer omkring hverdagene – det vil sige, at man spiser tilfældigt, vender døgnrytmen, har vanskeligt ved at overholde aftaler fordi de glemmes osv.
Andre sociale problemer er kriminalitet, problemer i familien for eksempel som konsekvens af meget voldsomme skilsmisser.
Der er masser af forskning, der viser, at udsatte borgere ofte har rigtigt mange kontakter i det det kommunale system, men også at de oplever, at der ikke er et samarbejde omkring den samlede indsats, eller at der går lang tid, før man får den rette hjælp og at denne ikke er særligt præcis. Samtidig oplever en del, at den indsats de får, pludseligt ændres eller tages fra dem.
Det betyder, at borgerne ikke oplever at få tilstrækkeligt målrettet hjælp hurtigt nok, hvilket igen betyder, at man for eksempel ikke bryder ud af et voldeligt forhold.
Derfor skal der ses på de indsatser, der allerede findes i den kommunale redskabskasse og arbejdes med lettere overgang mellem børne- og voksensystemet.
En måde at skabe tydelighed omkring indsatsen, kunne være at lære af Verdensmålene og at inddele indsatsen i temaer.
Alt i alt er det vigtigt at kigge på nogle konkrete mål og handlinger, herunder har vi fra Enhedslisten stadig et ønske om et udsatteråd. Vi tror på, at det er rigtig vigtigt at inddrage de relevante grupper i løsningen af deres egne problemer. Skal man hjælpe mennesker, skal det sammen med dem og ikke for dem.
