Af Niels Hilker, formand for DN Sorø

Vi har mange grusgrave i Sorø Kommune. Grusgraven bliver ofte – og meget forståeligt – mødt med skepsis hos naboer og i lokalsamfundet i det hele taget. De kan virke skæmmende, støjende og generende, mens de er i drift. Region Sjælland giver løbende nye gravetilladelser og forlænger ofte de eksisterende. Senest har Sorø Grusgrav i Pedersborg fået forlænget sin.

Så er det værd at huske, at ud over at være en belastning, kan grusgraven også være en stor gevinst for biodiversiteten. Både, mens der graves og i tiden efter.

Et konkret eksempel finder vi i Munke Bjergby grusgrav, som nu er hjemsted for den sjældne og bilag IV beskyttede strandtudse – en art, man normalt kun finder ved havet. Strandtudsen trives ved små lysåbne vandhuller og for at sikre bestanden har udvinder, NCC, undervejs etableret nye alternative ynglesøer.

Når grusgravene ikke længere er i brug, kan de udvikle sig til værdifulde levesteder for mange arter, der ellers har svært ved at finde egnede områder. De åbne sandflader og lavvandede søer, der dannes, tiltrækker padder, insekter og sjældne planter, hvilket skaber et helt nyt økosystem.

I disse områder kan der også etableres rekreative muligheder for lokalsamfundet. Stier, måske shelterpladser og badesøer, der samtidig respekterer muligheden for at naturen kan udfolde sig på sine egne betingelser. Med den rette indsats vil det være muligt for rimeligt små midler at skabe områder, som kan rumme alle, mennesker, dyr og planter.

For at udvikle de færdiggravede grusgrave anbefaler DN Sorø, at Sorø Kommune udarbejder en egentlig arealpolitk, hvor der dels sker en prioritering, dels sikres offentlig adgang og dels arbejdes hen mod at skabe en stor grøn korridor med afsæt i grusgravene ned gennem Sjælland fra Saltbæk Vig, via Naturpark Åmosen, de store graveområder i Sorø og videre gennem Naturpark Tystrup Bavelse og til kysten ved Næstved.

En grusgrav kan give udfordringer, men også rige muligheder.  

 

Et parti af den færdiggravede grusgrav ved Løng. Foto: Niels Hilker