Debatindlæg af Bo Mouritzen, Byrådsmedlem for Enhedslisten i Sorø.
Et Danmark uden indvandere er en død nation. Ikke i morgen eller i overmorgen, men på sigt. Forklaringen er den ganske enkle, at den danske befolkning ikke har reproduceret sig selv siden 1967. De primære grunde til at den danske befolkning stadig vokser, er at der er flere indvandrere, der får dansk statsborgerskab, end der er personer, der frasiger sig et dansk statsborgerskab, og at vi lever længere.
Samtidigt har tilgangen af migranter og flygtninge reelt allerede gjort, at Danmark har en meget blandet og forskellig befolkning. Således består en markant del af det danske arbejdsmarked af personer med flygtninge- eller migrantbaggrund. Hvis de blev sendt hjem, vil vi ikke bare mangle 15.000 personer på velfærdsområdet, der vil være en langt større mangel på blandt andet SOSU-assistenter og læger.
Vi skal med andre ord være glade for de flygtninge og migranter, der bosætter sig i Danmark! Allerede nu mærker vi konsekvenserne af den demografiske udvikling. På stadigt flere områder mangler der arbejdskraft. I dag er valget reelt mellem at modtage flygtninge og migranter eller finde ud af, hvor velfærdssamfundet skal beskæres.
Det såkaldte paradigmeskifte i den danske integrationspolitik, med fokus på tilbagesendelser og med ønsket om at gøre det vanskeligere for migranter og flygtninge at få dansk statsborgerskab, medfører ganske enkelt, at vi skal arbejde mere og længere.
Pensionsalderen hæves og fremtidige generationer kan regne med at spendere mellem 10 og 20 år længere på arbejdsmarkedet, end de der er gået på pension eller efterløn de seneste 10 år.
Et Danmark uden indvandrere har dermed den afledte konsekvens, at vi stjæler frihed fra vores børn og børnebørn. Flertallet i Folketinget er allerede ved at tilpasse sig en virkelighed med arbejdskrafts-mangel, derfor hæves pensionsalderen og muligheden for at sænke arbejdstiden modarbejdes. Der er ikke udsigt til forandringer, og vi kan ikke bare regne med at hente arbejdskraft i andre europæiske lande. De oplever nemlig det samme!
Reelt er faldende befolkningstal ikke et problem, der er mere end rigeligt af mennesker på jorden, men det kræver, at der findes radikalt nye løsninger, hvis vi ikke skal tvinge kommende generationer til at slide sig ihjel.
– Vi skal have et mere tillidsbaseret samfund og ikke det kontrolsamfund, der er fulgt med management styring
– Vi skal satse massivt på velfærdsteknologi, men holde fast i, at teknologi ikke kan erstatte menneskelig kontakt
– Vi skal omfordele verdens goder. I dag ejer 26 personer det samme som de fattigste 50 % af jordens befolkning ejer. Det er en social krise, der skaber konflikter.
– Vi skal acceptere migration og tage imod flygtninge, både af humanistiske, men så sandeligt også af pragmatiske årsager.
