Kommunalvalget nærmer sig, og Enhedslisten er klar med et stærkt hold kandidater og røde og grønne mærkesager. Børn og unge er topprioritet for Enhedslisten, der har markeret sig som en stærk stemme for investeringer i skoler, daginstitutioner og fritidstilbud i hele kommunen.

”Det holder jo ikke, at kommunen vil tiltrække nye børnefamilier, men ikke vil betale til vores skoler og børnehaver”, siger Bo Mouritzen, Enhedslistens medlem af kommunalbestyrelsen. ”Lige nu arbejder vi for en ny bygning på den overbelagte Frederiksberg skole, der skal sikre klasselokaler nok til eleverne og et multihus til foreningslivet.”

På det grønne er der særlig fokus på at beskytte vores drikkevand, grønne indkøb og kollektiv trafik. Og så er Enhedslisten lejernes parti. Tilsynet med de almene boliger skal forbedres for at undgå flere asbest-skandaler og usle forhold, og beboerne skal beskyttes mod voldsomme huslejestigninger.

Enhedslistens kandidathold

Det nye kandidathold byder på kendte og nye ansigter. Bo Mouritzen, Enhedslistens skarpe profil i Byrådet tager en runde til og stiller op som spidskandidat for partiet. Som nummer to er Rebecca Broholm-Little, der er mor til tre små børn og klar til at kæmpe for skoler og børnehaver.

Her er Enhedslistens fulde liste over kandidater til kommunalvalget i Sorø.  

  1. Bo Mouritzen, Broby, 61 år, Boligsocial sekretariatsleder, holder af at passe sine dyr og kæmpe for børn og barnlige sjæle.
  2. Rebecca Broholm-Little, Frederiksberg, 32 år, Fuldmægtig, mor til tre, social indigneret, klimaambitiøs og klar til at forbedre vilkår for børn og unge.
  3. Abelone Bergløv, Lynge, 68 år, Soraner, Lærer, har altid arbejdet med børn med vidtgående vanskeligheder i bl.a. specialklasse, sprogklasse og Familieskole.
  4. Sebastian Adorján Dyhr, Nyrup, 53 år, selvstændig IT-supporter, korrekturlæser og strikker, fokuseret på LGBTQIA+-rettigheder, kollektiv trafik og grøn energi.
  5. Ellen Grüner, Sorø by, 63 år, har arbejdet med malerrestaurering og nu førtidspensionist, kæmper for lige rettigheder og muligheder for børn, unge og ældre.
  6. Teit Gamst, lidt uden for Stenlille, 51 år, Faglig sekretær 3F Kbh, har fokus på at arbejde for de svageste i samfundet.

Se også deres hjemmeside: Sorø – Enhedslisten Sorø og følg dem på Facebook.

 

Pressefoto