I weekenden blev der afholdt Alternativ messe i Dianalund, hvor man kunne opleve engagerede behandlere indenfor områderne clairvoyance, healing, håndlæsning, sten og krystaller, bars, ansigtshealing, fodzonemassage, cupping, hotstone, englekort, astrologi, urter og magi, medieskab, massage, aloevera, scrapkrea og lykkekunst.
Dit Sorøs fotograf var på besøg og blev mødt med masser af smil, summen af liv, nysgerrighed og et væld af lækre og spændende produkter. Der var mange besøgende som både skulle prøve healing, kontakt med de døde og meget mere!
På messen kunne man bl.a. møde Lene Schøtt, der er social- og sundhedsassistent og totum kropsterapeut. Her kunne de besøgende få en smagsprøve på kropsterapi eller healing.
Lene har for nyligt åbnet klinikken Hel med terapi i Dianalundcentret.
På messen deltog også Henriette Lykke Fabricius fra PMU Klinik. Permanent makeup kaldes også både for mikro-pigmentering, semi-permanent makeup eller kosmetisk tatovering, selvom det ikke er det samme som en tatovering, for behandlingen er ikke permanent. Dette skyldes at farvepigmenterne kun implanteres i det øverste hudlag 0,06 til 0,12 mm dybt. Behandlingen er derfor semi-permanent. Med andre ord vil farven falme over tid, og det kan være nødvendigt at få påfyldninger for at opretholde det ønskede udseende. Uanset om du ønsker touch-up eller ny permanent make-up, finder du hos PMU Klinik i Sorø en erfaren og kvalificeret professionel til at udføre behandlingen.